Rund kobberbaseret NicrLegering 180gradsklasse isoleret emaljeret kobbertråd
1. Materiale Generel beskrivelse
1)
Manganiner en legering af typisk 84% kobber, 12% mangan og 4% nikkel.
Manganintråd og folie bruges til fremstilling af modstande, især amperemeter shunt, på grund af dens praktisk talt nul temperaturkoefficient for modstand og langsigtet stabilitet. Adskillige Manganin-modstande tjente som den lovlige standard for ohm i USA fra 1901 til 1990. Manganintråd bruges også som en elektrisk leder i kryogene systemer, hvilket minimerer varmeoverførslen mellem punkter, der har brug for elektriske forbindelser.
Manganin bruges også i målere til undersøgelser af højtrykstødbølger (såsom dem, der genereres ved detonation af sprængstoffer), fordi det har lav belastningsfølsomhed, men høj hydrostatisk trykfølsomhed.
2)
Constantaner en kobber-nikkel legering også kendt somEureka, Forskud, ogFærge. Det består normalt af 55% kobber og 45% nikkel. Dens vigtigste egenskab er dens resistivitet, som er konstant over et bredt temperaturområde. Andre legeringer med tilsvarende lave temperaturkoefficienter er kendte, såsom manganin (Cu86Mn12Ni2).
Til måling af meget store deformationer, 5 % (50 000 mikrostrian) eller derover, er udglødet konstantan (P-legering) det gittermateriale, der normalt vælges. Constantan i denne form er meget duktil; og kan i gauge længder på 0,125 tommer (3,2 mm) og længere belastes til >20%. Det skal dog huskes, at under høje cykliske tøjninger vil P-legeringen udvise en vis permanent modstandsændring med hver cyklus og forårsage et tilsvarende nulskift i strain gauge. På grund af denne egenskab og tendensen til for tidlig netfejl ved gentagen belastning, anbefales P-legering normalt ikke til cykliske belastningsapplikationer. P-legering fås med STC-numre på 08 og 40 til brug på henholdsvis metaller og plast.
2. Emaljeret tråd Introduktion og anvendelser
Selvom den beskrives som "emaljeret", er emaljeret tråd faktisk ikke belagt med hverken et lag emaljemaling eller med glasagtig emalje lavet af smeltet glaspulver. Moderne magnettråd bruger typisk et til fire lag (i tilfælde af quad-film type tråd) af polymerfilmisolering, ofte af to forskellige sammensætninger, for at give et sejt, kontinuerligt isolerende lag. Isolerende film med magnettråd bruger (i rækkefølge efter stigende temperaturområde) polyvinylformal (Formar), polyurethan, polyimid, polyamid, polyster, polyester-polyimid, polyamid-polyimid (eller amid-imid) og polyimid. Polyimid-isoleret magnettråd er i stand til at fungere ved op til 250 °C. Isoleringen af tykkere firkantet eller rektangulær magnettråd forstærkes ofte ved at pakke den ind med en højtemperatur polyimid- eller glasfibertape, og færdige viklinger er ofte vakuumimprægneret med en isolerende lak for at forbedre isoleringsstyrken og langsigtet pålidelighed af viklingen.
Selvbærende spoler er viklet med tråd belagt med mindst to lag, hvor det yderste er en termoplast, der binder vindingerne sammen ved opvarmning.
Andre typer isolering såsom glasfibergarn med lak, aramidpapir, kraftpapir, glimmer og polyesterfilm er også meget brugt over hele verden til forskellige applikationer som transformere og reaktorer. I audiosektoren kan man finde en wire af sølvkonstruktion og forskellige andre isolatorer, såsom bomuld (nogle gange gennemsyret af en form for koaguleringsmiddel/fortykningsmiddel, såsom bivoks) og polytetrafluorethylen (PTFE). Ældre isoleringsmaterialer omfattede bomuld, papir eller silke, men disse er kun nyttige til lavtemperaturapplikationer (op til 105°C).
For at lette fremstillingen har nogle magnettråde af lavtemperaturkvalitet isolering, som kan fjernes af loddevarmen. Det betyder, at der kan foretages elektriske forbindelser i enderne uden først at fjerne isoleringen.
3.Kemisk sammensætning og hovedegenskab af Cu-Ni lavmodstandslegering
Egenskaber Grade | CuNi1 | CuNi2 | CuNi6 | CuNi8 | CuMn3 | CuNi10 | |
Kemisk hovedsammensætning | Ni | 1 | 2 | 6 | 8 | _ | 10 |
Mn | _ | _ | _ | _ | 3 | _ | |
Cu | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | |
Maks. kontinuerlig servicetemperatur (oC) | 200 | 200 | 200 | 250 | 200 | 250 | |
Resisivitet ved 20oC (Ωmm2/m) | 0,03 | 0,05 | 0,10 | 0,12 | 0,12 | 0,15 | |
Massefylde (g/cm3) | 8.9 | 8.9 | 8.9 | 8.9 | 8.8 | 8.9 | |
Termisk ledningsevne (α×10-6/oC) | <100 | <120 | <60 | <57 | <38 | <50 | |
Trækstyrke (Mpa) | ≥210 | ≥220 | ≥250 | ≥270 | ≥290 | ≥290 | |
EMF vs Cu(μV/oC)(0~100oC) | -8 | -12 | -12 | -22 | _ | -25 | |
Omtrentligt smeltepunkt (oC) | 1085 | 1090 | 1095 | 1097 | 1050 | 1100 | |
Mikrografisk struktur | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | |
Magnetisk egenskab | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | |
Egenskaber Grade | CuNi14 | CuNi19 | CuNi23 | CuNi30 | CuNi34 | CuNi44 | |
Kemisk hovedsammensætning | Ni | 14 | 19 | 23 | 30 | 34 | 44 |
Mn | 0,3 | 0,5 | 0,5 | 1.0 | 1.0 | 1.0 | |
Cu | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | |
Maks. kontinuerlig servicetemperatur (oC) | 300 | 300 | 300 | 350 | 350 | 400 | |
Resisivitet ved 20oC (Ωmm2/m) | 0,20 | 0,25 | 0,30 | 0,35 | 0,40 | 0,49 | |
Massefylde (g/cm3) | 8.9 | 8.9 | 8.9 | 8.9 | 8.9 | 8.9 | |
Termisk ledningsevne (α×10-6/oC) | <30 | <25 | <16 | <10 | <0 | <-6 | |
Trækstyrke (Mpa) | ≥310 | ≥340 | ≥350 | ≥400 | ≥400 | ≥420 | |
EMF vs Cu(μV/oC)(0~100oC) | -28 | -32 | -34 | -37 | -39 | -43 | |
Omtrentligt smeltepunkt (oC) | 1115 | 1135 | 1150 | 1170 | 1180 | 1280 | |
Mikrografisk struktur | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | |
Magnetisk egenskab | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke |