Rundt kobberbaseret NICRLegering 180Gradsklasse isoleret emaljeret kobbertråd

1.Materiale Generel beskrivelse

1)

Manganiner en legering med typisk 84% kobber, 12% mangan og 4% nikkel.

Manganintråd og folie anvendes til fremstilling af modstande, speciel ammeter -shunt, på grund af dets næsten nul temperaturkoefficient for resistens og langvarig stabilitet. Flere Manganin -modstande tjente som den juridiske standard for OHM i USA fra 1901 til 1990. Manganintråd bruges også som en elektrisk leder i kryogene systemer, hvilket minimerer varmeoverførsel mellem punkter, der har brug for elektriske forbindelser.

Manganin bruges også i målere til undersøgelser af stødbølger med højt tryk (såsom dem, der genereres fra detonering af eksplosiver), fordi det har lav belastningsfølsomhed, men høj hydrostatisk trykfølsomhed.

2)

Konstantaner en kobber-nikkel-legering også kendt somEureka, FremskridtogFærge. Det består normalt af 55% kobber og 45% nikkel. Dets vigtigste træk er dens resistivitet, som er konstant over en lang række temperaturer. Andre legeringer med lignende lavtemperaturkoefficienter er kendt, såsom manganin (Cu₈₆Mn₁₂Ni₂).

Til måling af meget store stammer er 5% (50 000 mikrostrian) eller derover, annealet Konstantan (P -legering), der normalt er valgt gittermateriale. Konstantan i denne form er meget duktil; og i gauge -længder på 0,125 inches (3,2 mm) og længere, kan det antages til> 20%. Det skal dog huskes, at under høje cykliske stammer vil P -legeringen udvise en vis permanent resistivitetsændring med hver cyklus og forårsage et tilsvarende nulskifte i stammåleren. På grund af denne egenskab og tendensen til for tidligt gitterfejl med gentagen anstrengelse anbefales P -legering normalt ikke til cykliske stammeapplikationer. P legering fås med STC -numre på henholdsvis 08 og 40 til brug på henholdsvis metaller og plast.

2. Emaljeret ledning Introduktion og applikationer

Selvom det er beskrevet som ”emaljeret”, er emaljeret ledning ikke coatet med hverken et lag emaljemaling eller med glasagtig emalje lavet af smeltet glaspulver. Moderne magnettråd bruger typisk et til fire lag (i tilfælde af quad-film-type tråd) af polymerfilmisolering, ofte af to forskellige sammensætninger, til at tilvejebringe et hårdt, kontinuerligt isolerende lag. Magnettrådisolerende filmbrug (i rækkefølge af stigende temperaturområde) Polyvinylformal (formar), polyurethan, polyimid, polyamid, polyster, polyester-polyimid, polyamid-polyimid (eller amid-imid) og polyimid. Polyimidisoleret magnettråd er i stand til drift ved op til 250 ° C. Isoleringen af ​​tykkere firkantet eller rektangulær magnettråd forstærkes ofte ved indpakning med en høj-temperatur polyimid eller glasfiberbånd, og afsluttede viklinger vakuumes med en isolerende lak for at forbedre isoleringsstyrken og langvarig pålidelighed af viklingen.

Selvforsørgende spoler vikles med trådbelagt med mindst to lag, hvor det yderste er en termoplastisk, der binder sig sammen, når de opvarmes.

Andre typer isolering, såsom glasfibergarn med lak, aramidpapir, kraftpapir, glimmer og polyesterfilm, bruges også i vid udstrækning over hele verden til forskellige applikationer som transformere og reaktorer. I lydsektoren kan en ledning af sølvkonstruktion og forskellige andre isolatorer, såsom bomuld (undertiden gennemsyret med en slags koagulerende middel/fortykningsmiddel, såsom bivoks) og polytetrafluoroethylen (PTFE). Ældre isoleringsmaterialer inkluderede bomuld, papir eller silke, men disse er kun nyttige til applikationer med lav temperatur (op til 105 ° C).

For at lette fremstillingen har en vis magnettråd med lav temperatur-kvalitet isolering, der kan fjernes ved hjælp af lodningens varme. Dette betyder, at elektriske forbindelser i enderne først kan foretages uden at fjerne isoleringen.

3. Kemisk sammensætning og hovedegenskaber af Cu-Ni lav modstandslegering