Produktstandard
l. Emaljeret tråd
1.1 produktstandard for emaljeret rund tråd: gb6109-90 seriestandard; zxd/j700-16-2001 industriel intern kontrolstandard
1.2 produktstandard for emaljeret fladtråd: gb/t7095-1995-serien
Standard for testmetoder for emaljerede runde og flade tråde: gb/t4074-1999
Papirindpakningslinje
2.1 produktstandard for papirindpakningsrundtråd: gb7673.2-87
2.2 produktstandard for papirindpakket fladtråd: gb7673.3-87
Standard for testmetoder for papirindpakkede runde og flade tråde: gb/t4074-1995
standard
Produktstandard: gb3952.2-89
Metodestandard: gb4909-85, gb3043-83
Bar kobbertråd
4.1 produktstandard for rund kobbertråd: gb3953-89
4.2 produktstandard for flad kobbertråd: gb5584-85
Testmetodestandard: gb4909-85, gb3048-83
Viklingstråd
Rund tråd gb6i08.2-85
Flad ledning gb6iuo.3-85
Standarden lægger hovedsageligt vægt på specifikationsserien og dimensionsafvigelsen
Udenlandske standarder er som følger:
Japansk produktstandard sc3202-1988, testmetodestandard: jisc3003-1984
Amerikansk standard wml000-1997
Den Internationale Elektrotekniske Kommission mcc317
Karakteristisk brug
1. Acetal-emaljeret tråd med varmeklasse 105 og 120 har god mekanisk styrke, vedhæftning, transformerolie- og kølemiddelbestandighed. Produktet har dog dårlig fugtbestandighed, lav termisk blødgøringstemperatur, svag ydeevne som holdbart benzenalkoholblandet opløsningsmiddel osv. Kun en lille mængde af den bruges til vikling af oliefyldte transformere og oliefyldte motorer.
Emaljeret tråd
Emaljeret tråd
2. Varmekvaliteten for den almindelige polyesterbelægningslinje af polyester og modificeret polyester er 130, og varmeniveauet for den modificerede belægningslinje er 155. Produktets mekaniske styrke er høj og har god elasticitet, vedhæftning, elektrisk ydeevne og opløsningsmiddelresistens. Svagheden er dårlig varmebestandighed og slagfasthed samt lav fugtighedsresistens. Det er den største sort i Kina, der tegner sig for omkring to tredjedele, og den anvendes i vid udstrækning i forskellige motorer, elektriske apparater, instrumenter, telekommunikationsudstyr og husholdningsapparater.
3. Polyurethanbelægningstråd; varmekvalitet 130, 155, 180, 200. Produktets vigtigste egenskaber er direkte svejsning, højfrekvensmodstand, let farvning og god fugtighedsbestandighed. Det anvendes i vid udstrækning i elektroniske apparater og præcisionsinstrumenter, telekommunikation og instrumenter. Produktets svaghed er, at den mekaniske styrke er lidt dårlig, varmemodstanden ikke er høj, og produktionslinjens fleksibilitet og vedhæftning er dårlig. Derfor er produktionsspecifikationerne for dette produkt små og mikrofine linjer.
4. Polyesterimid/polyamid-kompositmalingsbelægningstråd, varmekvalitet 180. Produktet har god varmebestandighed, slagfasthed, høj blødgørings- og nedbrydningstemperatur, fremragende mekanisk styrke, god opløsningsmiddelresistens og frostbestandighed. Svagheden er, at det er let at hydrolysere under lukkede forhold og anvendes i vid udstrækning i viklinger som motorer, elektriske apparater, instrumenter, elværktøjer, tørtransformatorer og så videre.
5. Polyester IMIM/polyamidimid-kompositbelægningstrådsystem anvendes i vid udstrækning i indenlandske og udenlandske varmebestandige belægningslinjer. Produktets varmekvalitet er 200, og produktet har høj varmebestandighed, frostbestandighed, kuldebestandighed og strålingsbestandighed, høj mekanisk styrke, stabil elektrisk ydeevne, god kemisk og kuldebestandighed samt stærk overbelastningskapacitet. Det anvendes i vid udstrækning i køleskabskompressorer, klimaanlægskompressorer, elværktøj, eksplosionssikre motorer og elektriske apparater, der er modstandsdygtige over for høje temperaturer, høje temperaturer, høje temperaturer, strålingsbestandighed og overbelastning.
prøve
Efter fremstillingen af ​​produktet skal det vurderes ved inspektion, om dets udseende, størrelse og ydeevne opfylder produktets tekniske standarder og kravene i brugerens tekniske aftale. Efter måling og test, sammenlignet med produktets tekniske standarder eller brugerens tekniske aftale, er de kvalificerede kvalificerede, ellers er de ukvalificerede. Gennem inspektionen kan stabiliteten af ​​belægningslinjens kvalitet og materialeteknologiens rationalitet afspejles. Derfor har kvalitetsinspektionen inspektions-, forebyggelses- og identifikationsfunktioner. Inspektionsindholdet af belægningslinjen omfatter: udseende, dimensionsinspektion og måling samt ydeevnetest. Ydeevnen omfatter mekaniske, kemiske, termiske og elektriske egenskaber. Nu forklarer vi primært udseende og størrelse.
overflade
(udseende) det skal være glat og glat, med ensartet farve, ingen partikler, ingen oxidation, hår, indvendige og udvendige overflader, sorte pletter, fjernelse af maling og andre defekter, der påvirker ydeevnen. Linjearrangementet skal være fladt og tæt omkring online-disken uden at trykke på linjen og frit trække sig tilbage. Der er mange faktorer, der påvirker overfladen, som er relateret til råmaterialer, udstyr, teknologi, miljø og andre faktorer.
størrelse
2.1 Dimensionerne af emaljeret rund tråd omfatter: ydre dimension (ydre diameter) d, lederdiameter D, lederafvigelse △ D, lederrundhed F, malingsfilmtykkelse t
2.1.1 ydre diameter refererer til diameteren målt efter lederen er belagt med en isolerende malingsfilm.
2.1.2 lederdiameter refererer til diameteren af ​​metaltråden efter fjernelse af isoleringslaget.
2.1.3 lederafvigelse refererer til forskellen mellem den målte værdi af lederdiameteren og den nominelle værdi.
2.1.4 Værdien for ikke-rundhed (f) refererer til den maksimale forskel mellem den maksimale aflæsning og den minimale aflæsning målt på hver sektion af lederen.
2.2 målemetode
2.2.1 måleværktøj: mikrometer mikrometer, nøjagtighed 0,002 mm
Når malingen vikles rundt om en tråd d < 0,100 mm, er kraften 0,1-1,0 n, og kraften er 1-8 n, når D er ≥ 0,100 mm; kraften på den malede, flade linje er 4-8 n.
2.2.2 ydre diameter
2.2.2.1 (sæt en cirkel om linjen) Når den nominelle diameter af leder D er mindre end 0,200 mm, måles den ydre diameter én gang på 3 positioner 1 m væk, registreres 3 måleværdier, og gennemsnitsværdien tages som den ydre diameter.
2.2.2.2 Når den nominelle diameter af leder D er større end 0,200 mm, måles den ydre diameter 3 gange i hver position på to positioner 1 m fra hinanden, og 6 måleværdier registreres, og gennemsnitsværdien tages som den ydre diameter.
2.2.2.3 Dimensionerne af den brede kant og den smalle kant skal måles én gang ved 100 mm3 positioner, og gennemsnitsværdien af ​​de tre målte værdier skal tages som den samlede dimension af den brede kant og den smalle kant.
2.2.3 lederstørrelse
2.2.3.1 (rund ledning) når den nominelle diameter af leder D er mindre end 0,200 mm, skal isoleringen fjernes på en hvilken som helst måde uden at beskadige lederen på 3 positioner 1 m fra hinanden. Lederens diameter skal måles én gang: tag dens gennemsnitsværdi som lederens diameter.
2.2.3.2 Når den nominelle diameter af leder D er større end 0,200 mm, fjernes isoleringen på en hvilken som helst måde uden at beskadige lederen, og der måles separat på tre steder, der er jævnt fordelt langs lederens omkreds, og gennemsnitsværdien af ​​de tre måleværdier tages som lederens diameter.
2.2.2.3 (flad ledning) er 10 mm3 fra hinanden, og isoleringen skal fjernes på en hvilken som helst måde uden at beskadige lederen. Dimensionerne af den brede kant og den smalle kant skal måles én gang, og gennemsnitsværdien af ​​de tre måleværdier skal tages som lederstørrelsen af ​​den brede kant og den smalle kant.
2.3 beregning
2.3.1 afvigelse = målt D – nominel D
2.3.2 f = maksimal forskel i enhver diameteraflæsning målt på hver sektion af lederen
2.3.3t = DD-måling
Eksempel 1: Der er en plade af qz-2/130 0,71 omm emaljeret tråd, og måleværdien er som følger
Ydre diameter: 0,780, 0,778, 0,781, 0,776, 0,779, 0,779; lederdiameter: 0,706, 0,709, 0,712. Ydre diameter, lederdiameter, afvigelse, F-værdi og malingsfilmtykkelse beregnes, og kvalifikationen bedømmes.
Løsning: d= (0,780+0,778+0,781+0,776+0,779+0,779) /6=0,779 mm, d= (0,706+0,709+0,712) /3=0,709 mm, afvigelse = D målt nominel = 0,709-0,710=-0,001 mm, f = 0,712-0,706=0,006, t = DD målt værdi = 0,779-0,709=0,070 mm
Målingen viser, at størrelsen på belægningslinjen opfylder standardkravene.
2.3.4 flad linje: fortykket malingsfilm 0,11 < & ≤ 0,16 mm, almindelig malingsfilm 0,06 < & < 0,11 mm
Amax = a + △ + &max, Bmax = b + △ + &max, når den ydre diameter af AB ikke er større end Amax og Bmax, tillades filmtykkelsen at overstige &max, afvigelsen af ​​den nominelle dimension a (b) a (b) < 3,155 ± 0,030, 3,155 < a (b) < 6,30 ± 0,050, 6,30 < B ≤ 12,50 ± 0,07, 12,50 < B ≤ 16,00 ± 0,100.
For eksempel 2: den eksisterende flade linje qzyb-2/180 2,36 × 6,30 mm, de målte dimensioner a: 2,478, 2,471, 2,469; a:2,341, 2,340, 2,340; b:6,450, 6,448, 6,448; b:6,260, 6,258, 6,259. Malingsfilmens tykkelse, ydre diameter og leder beregnes, og kvalifikationen bedømmes.
Løsning: a= (2,478+2,471+2,469) /3=2,473; b= (6,450+6,448+6,448) /3=6,449;
a=(2,341+2,340+2,340)/3=2,340; b=(6,260+6,258+6,259)/3=6,259
Filmtykkelse: 2,473-2,340=0,133 mm på side a og 6,499-6,259=0,190 mm på side B.
Årsagen til den ukvalificerede lederstørrelse skyldes primært spændingen under opsætningen under maling, forkert justering af filtclipsenes tæthed i hver del eller ufleksibel rotation af opsætnings- og styrehjulet samt fin trækning af tråden bortset fra skjulte defekter eller ujævne specifikationer af den halvfabrikata leder.
Hovedårsagen til malingsfilmens ukvalificerede isoleringsstørrelse er, at filten ikke er korrekt justeret, eller at formen ikke er korrekt monteret, og at formen ikke er installeret korrekt. Derudover vil ændringer i proceshastighed, malingens viskositet, faststofindhold osv. også påvirke malingsfilmens tykkelse.

præstation
3.1 mekaniske egenskaber: herunder forlængelse, reboundvinkel, blødhed og vedhæftning, malingsafskrabning, trækstyrke osv.
3.1.1 Forlængelsen afspejler materialets plasticitet, som bruges til at vurdere den emaljerede tråds duktilitet.
3.1.2 Springvinkel og blødhed afspejler materialers elastiske deformation, hvilket kan bruges til at vurdere blødheden af ​​emaljeret tråd.
Forlængelsen, tilbagespringningsvinklen og blødheden afspejler kobberets kvalitet og udglødningsgraden af ​​emaljeret tråd. De vigtigste faktorer, der påvirker forlængelsen og tilbagespringningsvinklen af ​​emaljeret tråd, er (1) trådkvalitet; (2) ekstern kraft; (3) udglødningsgrad.
3.1.3 Malingsfilmens sejhed omfatter vikling og strækning, det vil sige den tilladte strækningsdeformation af malingsfilmen, der ikke brydes med lederens strækningsdeformation.
3.1.4 Malingsfilmens vedhæftning omfatter hurtig brud og afskalning. Malingsfilmens vedhæftningsevne til lederen evalueres primært.
3.1.5 ridsefasthedstest af emaljeret trådmalingsfilm afspejler malingsfilmens styrke mod mekaniske ridser.
3.2 varmebestandighed: inklusive termisk stød og blødgøringstest.
3.2.1 Termisk chok af emaljeret tråd er den termiske udholdenhed af belægningsfilmen på bulk-emaljeret tråd under påvirkning af mekanisk belastning.
Faktorer der påvirker termisk chok: maling, kobbertråd og emaljeringsproces.
3.2.3 Blødgørings- og nedbrydningsevnen af ​​emaljeret tråd er et mål for malingsfilmens evne til at modstå termisk deformation under mekanisk kraft, det vil sige malingsfilmens evne til at blødgøre og blive blød under tryk ved høj temperatur. Den termiske blødgørings- og nedbrydningsevne af emaljeret trådfilm afhænger af filmens molekylære struktur og kraften mellem molekylkæderne.
3.3 elektriske egenskaber omfatter: gennemslagsspænding, filmkontinuitet og DC-modstandstest.
3.3.1 Gennemslagsspænding refererer til den spændingsbelastningskapacitet, der er forbundet med emaljeret trådfilm. De vigtigste faktorer, der påvirker gennemslagsspændingen, er: (1) filmtykkelse; (2) filmens rundhed; (3) hærdningsgrad; (4) urenheder i filmen.
3.3.2 Filmkontinuitetstest kaldes også pinhole-test. Dens vigtigste påvirkningsfaktorer er: (1) råmaterialer; (2) driftsproces; (3) udstyr.
3.3.3 DC-modstand refererer til modstandsværdien målt i længdeenhed. Den påvirkes primært af: (1) udglødningsgrad; (2) emaljeret udstyr.
3.4 kemisk resistens omfatter opløsningsmiddelresistens og direkte svejsning.
3.4.1 Opløsningsmiddelresistens: Generelt skal den emaljerede tråd gennemgå en imprægneringsprocessen efter vikling. Opløsningsmidlet i imprægneringslakken har forskellige grader af hævelseseffekt på malingsfilmen, især ved højere temperaturer. Den kemiske resistens af den emaljerede trådfilm bestemmes hovedsageligt af selve filmens egenskaber. Under visse malingsforhold har emaljeringsprocessen også en vis indflydelse på den emaljerede tråds opløsningsmiddelresistens.
3.4.2 Den direkte svejseevne for emaljeret tråd afspejler emaljeret tråds loddeevne under viklingsprocessen uden at fjerne malingsfilmen. De vigtigste faktorer, der påvirker den direkte lodningsevne, er: (1) teknologiens indflydelse, (2) malingens indflydelse.

præstation
3.1 mekaniske egenskaber: herunder forlængelse, reboundvinkel, blødhed og vedhæftning, malingsafskrabning, trækstyrke osv.
3.1.1 Forlængelse afspejler materialets plasticitet og bruges til at evaluere den emaljerede tråds duktilitet.
3.1.2 Springvinkel og blødhed afspejler materialets elastiske deformation og kan bruges til at evaluere blødheden af ​​den emaljerede tråd.
Forlængelse, tilbagespringningsvinkel og blødhed afspejler kobberets kvalitet og udglødningsgraden af ​​emaljeret tråd. De vigtigste faktorer, der påvirker forlængelsen og tilbagespringningsvinklen af ​​emaljeret tråd, er (1) trådkvalitet; (2) ekstern kraft; (3) udglødningsgrad.
3.1.3 Malingsfilmens sejhed omfatter vikling og strækning, det vil sige, at malingsfilmens tilladte trækdeformation ikke brydes med lederens trækdeformation.
3.1.4 Filmadhæsion omfatter hurtig brud og afskalning. Malingsfilmens vedhæftningsevne til lederen blev evalueret.
3.1.5 Ridsefasthedstesten af ​​emaljeret trådfilm afspejler filmens styrke mod mekanisk ridsning.
3.2 varmebestandighed: inklusive termisk stød og blødgøringstest.
3.2.1 Termisk chok af emaljeret tråd refererer til varmebestandigheden af ​​belægningsfilmen på bulk-emaljeret tråd under mekanisk belastning.
Faktorer der påvirker termisk chok: maling, kobbertråd og emaljeringsproces.
3.2.3 Blødgørings- og nedbrydningsegenskaberne af emaljeret tråd er et mål for den emaljerede trådfilms evne til at modstå termisk deformation under påvirkning af mekanisk kraft, det vil sige filmens evne til at blødgøre og blive blød under høj temperatur under påvirkning af tryk. De termiske blødgørings- og nedbrydningsegenskaber af emaljeret trådfilm afhænger af den molekylære struktur og kraften mellem molekylkæderne.
3.3 elektrisk ydeevne omfatter: gennemslagsspænding, filmkontinuitet og DC-modstandstest.
3.3.1 Gennemslagsspænding refererer til spændingsbelastningskapaciteten af ​​emaljeret trådfilm. De vigtigste faktorer, der påvirker gennemslagsspændingen, er: (1) filmtykkelse; (2) filmens rundhed; (3) hærdningsgrad; (4) urenheder i filmen.
3.3.2 Filmkontinuitetstest kaldes også pinhole-test. De vigtigste påvirkende faktorer er: (1) råmaterialer; (2) driftsproces; (3) udstyr.
3.3.3 DC-modstand refererer til modstandsværdien målt i længdeenhed. Den påvirkes hovedsageligt af følgende faktorer: (1) udglødningsgrad; (2) emaljeringsudstyr.
3.4 kemisk resistens omfatter opløsningsmiddelresistens og direkte svejsning.
3.4.1 Opløsningsmiddelresistens: Generelt bør den emaljerede tråd imprægneres efter vikling. Opløsningsmidlet i imprægneringslakken har forskellig hævelseseffekt på filmen, især ved højere temperaturer. Den kemiske resistens af emaljeret trådfilm bestemmes hovedsageligt af selve filmens egenskaber. Under visse forhold i belægningen har belægningsprocessen også en vis indflydelse på den emaljerede tråds opløsningsmiddelresistens.
3.4.2 Den direkte svejseevne for emaljeret tråd afspejler emaljeret tråds svejseevne i viklingsprocessen uden at fjerne malingsfilmen. De vigtigste faktorer, der påvirker den direkte loddbarhed, er: (1) teknologiens indflydelse, (2) belægningens indflydelse

teknologisk proces
Afbetaling → udglødning → maling → bagning → afkøling → smøring → optagelse
Afgang
Ved normal drift af emaljeringsmaskinen forbruges det meste af operatørens energi og fysiske styrke i afløbsdelen. Udskiftning af afløbsspolen påfører operatøren en masse arbejde, og samlingen forårsager let kvalitetsproblemer og driftsfejl. Den effektive metode er udsætning med stor kapacitet.
Nøglen til at opnå trækkraft er at kontrollere spændingen. Når spændingen er høj, vil det ikke kun gøre lederen tynd, men det påvirker også mange egenskaber ved den emaljerede tråd. Udseendemæssigt har den tynde tråd dårlig glans; ydeevnemæssigt påvirkes den emaljerede tråds forlængelse, modstandsdygtighed, fleksibilitet og termisk chok. Hvis trækkraften er for lille, hopper den let, hvilket får trækkraften og tråden til at røre ovnens åbning. Ved opvarmning er den største frygt, at halvcirkelspændingen er stor og lille. Dette vil ikke kun gøre tråden løs og knække, men også forårsage store stød i tråden i ovnen, hvilket resulterer i, at tråden ikke samles og rører ved hinanden. Trækkraften skal være jævn og korrekt.
Det er meget nyttigt at installere drivhjulsættet foran udglødningsovnen for at kontrollere spændingen. Den maksimale ikke-forlængende spænding for fleksibel kobbertråd er ca. 15 kg/mm2 ved stuetemperatur, 7 kg/mm2 ved 400 ℃, 4 kg/mm2 ved 460 ℃ og 2 kg/mm2 ved 500 ℃. I den normale belægningsproces for emaljeret tråd bør spændingen af ​​emaljeret tråd være betydeligt mindre end den ikke-forlængende spænding, som bør kontrolleres til ca. 50%, og udspændingen bør kontrolleres til ca. 20% af den ikke-forlængende spænding.
Afløbsanordning af radial rotation bruges generelt til spoler af stor størrelse og kapacitet; afløbsanordning af typen over-ende eller børstetypen bruges generelt til ledere af mellemstørrelse; afløbsanordning af børstetypen eller typen med dobbelt konusmuffe bruges generelt til ledere af mikrostørrelse.
Uanset hvilken afbetalingsmetode der anvendes, er der strenge krav til strukturen og kvaliteten af ​​​​den bar kobbertrådsrulle.
—-Overfladen skal være glat for at sikre, at ledningen ikke bliver ridset.
—- Der er 2-4 mm radius r-vinkler på begge sider af akselkernen og indvendigt og udvendigt på sidepladen for at sikre en afbalanceret udsætning under udsætningsprocessen.
—- Efter at spolen er bearbejdet, skal der udføres statiske og dynamiske balancetests
—- Diameteren af ​​akselkernen på børstens aflastningsanordning: diameteren af ​​sidepladen er mindre end 1:1,7; diameteren af ​​den overliggende aflastningsanordning er mindre end 1:1,9, ellers vil tråden knække, når den aflastes til akselkernen.

udglødning
Formålet med udglødning er at hærde lederen på grund af gitterændringen i trækningsprocessen af ​​matricen, der opvarmes til en bestemt temperatur, således at den blødhed, der kræves af processen, kan genoprettes efter den molekylære gitteromlejring. Samtidig kan resterende smøremiddel og olie på lederens overflade under trækningsprocessen fjernes, så tråden let kan males, og kvaliteten af ​​den emaljerede tråd kan sikres. Det vigtigste er at sikre, at den emaljerede tråd har passende fleksibilitet og forlængelse under brug som vikling, og det hjælper samtidig med at forbedre ledningsevnen.
Jo større deformationen af ​​lederen er, desto lavere er forlængelsen og desto højere er trækstyrken.
Der er tre almindelige måder at udgløde kobbertråd på: spoleudglødning; kontinuerlig udglødning på trådtrækkemaskine; kontinuerlig udglødning på emaljemaskine. De to førstnævnte metoder kan ikke opfylde kravene til emaljeringsprocessen. Spoleudglødning kan kun blødgøre kobbertråden, men affedtningen er ikke fuldstændig. Fordi tråden er blød efter udglødning, øges bøjningen under afslibning. Kontinuerlig udglødning på trådtrækkemaskinen kan blødgøre kobbertråden og fjerne overfladefedt, men efter udglødning vikles den bløde kobbertråd på spolen og danner en masse bøjning. Kontinuerlig udglødning før maling på emaljemaskinen kan ikke kun opnå formålet med blødgøring og affedtning, men den udglødede tråd er også meget lige, direkte ind i malingsenheden og kan belægges med en ensartet malingsfilm.
Temperaturen i udglødningsovnen bør bestemmes i henhold til udglødningsovnens længde, kobbertrådens specifikationer og linjehastigheden. Ved samme temperatur og hastighed, jo længere udglødningsovnen er, desto bedre er gendannelsen af ​​ledergitteret. Når udglødningstemperaturen er lav, jo højere ovntemperaturen er, desto bedre er forlængelsen. Men når udglødningstemperaturen er meget høj, vil det modsatte fænomen opstå. Jo højere udglødningstemperaturen er, desto mindre er forlængelsen, og trådens overflade vil miste glans, endda blive sprød.
For høj temperatur i udglødningsovnen påvirker ikke kun ovnens levetid, men kan også let brænde tråden, når den stoppes for finpudsning, knække og gevindskæres. Udglødningsovnens maksimale temperatur bør kontrolleres til omkring 500 ℃. Det er effektivt at vælge temperaturreguleringspunktet ved den omtrentlige position for statisk og dynamisk temperatur ved at anvende to-trins temperaturregulering for ovnen.
Kobber oxiderer let ved høj temperatur. Kobberoxid er meget løst, og malingsfilmen kan ikke fastgøres ordentligt til kobbertråden. Kobberoxid har en katalytisk effekt på malingsfilmens ældning og har negative virkninger på fleksibiliteten, termisk chok og termisk ældning af den emaljerede tråd. Hvis kobberlederen ikke oxideres, er det nødvendigt at holde kobberlederen ude af kontakt med ilt i luften ved høj temperatur, så der bør være beskyttelsesgas. De fleste glødeovne er vandtætnede i den ene ende og åbne i den anden. Vandet i glødeovnens vandtank har tre funktioner: at lukke ovnens mund, køle tråden og generere damp som beskyttelsesgas. I begyndelsen af ​​opstarten, fordi der er lidt damp i gløderøret, kan luften ikke fjernes i tide, så en lille mængde alkoholvandopløsning (1:1) kan hældes i gløderøret. (Vær opmærksom på ikke at hælde ren alkohol i og kontroller doseringen)
Vandkvaliteten i udglødningstanken er meget vigtig. Urenheder i vandet vil gøre tråden uren, påvirke malingen og ude af stand til at danne en glat film. Klorindholdet i genbrugsvandet bør være mindre end 5 mg/l, og ledningsevnen bør være mindre end 50 μΩ/cm. Kloridioner, der er bundet til overfladen af ​​kobbertråd, vil korrodere kobbertråd og malingsfilm efter et stykke tid og producere sorte pletter på trådens overflade i malingsfilmen på den emaljerede tråd. For at sikre kvaliteten skal vasken rengøres regelmæssigt.
Vandtemperaturen i tanken er også påkrævet. Høj vandtemperatur er befordrende for forekomsten af ​​damp for at beskytte den udglødede kobbertråd. Tråden, der forlader vandtanken, er ikke let at transportere vand, men det er ikke befordrende for trådens afkøling. Selvom den lave vandtemperatur spiller en kølende rolle, er der meget vand på tråden, hvilket ikke er befordrende for malingen. Generelt er vandtemperaturen på tykke tråde lavere, og temperaturen på tynde tråde er højere. Når kobbertråden forlader vandoverfladen, er der lyden af ​​fordampning og vandsprøjt, hvilket indikerer, at vandtemperaturen er for høj. Generelt kontrolleres den tykke tråd til 50 ~ 60 ℃, den midterste tråd kontrolleres til 60 ~ 70 ℃, og den tynde tråd kontrolleres til 70 ~ 80 ℃. På grund af dens høje hastighed og alvorlige vandtransportproblem bør den fine tråd tørres med varmluft.

Maleri
Maling er processen med at belægge en metalleder med en belægningstråd for at danne en ensartet belægning med en vis tykkelse. Dette er relateret til flere fysiske fænomener ved væsker og malingsmetoder.
1. fysiske fænomener
1) Viskositet Når væsken strømmer, forårsager kollisionen mellem molekyler, at et molekyle bevæger sig med et andet lag. På grund af interaktionskraften blokerer det sidste lag af molekyler bevægelsen af ​​det foregående lag af molekyler, hvilket viser klæbrighed, som kaldes viskositet. Forskellige malemetoder og forskellige lederspecifikationer kræver forskellige viskositeter af maling. Viskositeten er primært relateret til harpiksens molekylvægt, harpiksens molekylvægt er stor, og malingens viskositet er stor. Det bruges til at male ru linjer, fordi filmens mekaniske egenskaber, der opnås ved den høje molekylvægt, er bedre. Harpiks med lav viskositet bruges til at belægge fine linjer, og harpiksens molekylvægt er lille og let at belægge jævnt, og malingsfilmen er glat.
2) Der er molekyler omkring molekylerne inde i væsken med overfladespænding. Tyngdekraften mellem disse molekyler kan opnå en midlertidig balance. På den ene side er kraften fra et lag af molekyler på væskens overflade underlagt væskemolekylernes tyngdekraft, og dens kraft peger på væskens dybde, mens den på den anden side er underlagt gasmolekylernes tyngdekraft. Gasmolekylerne er dog mindre end væskemolekylerne og er langt væk. Derfor kan molekylerne i væskens overfladelag opnås. På grund af tyngdekraften inde i væsken krymper væskens overflade så meget som muligt og danner en rund perle. Kuglens overfladeareal er det mindste i samme volumengeometri. Hvis væsken ikke påvirkes af andre kræfter, er den altid sfærisk under overfladespændingen.
Afhængigt af overfladespændingen på malingsvæskens overflade er krumningen af ​​den ujævne overflade forskellig, og det positive tryk på hvert punkt er ubalanceret. Før malingsvæsken kommer ind i malingsovnen, strømmer den fra den tykke del til den tynde del på grund af overfladespændingen, så malingsvæsken er ensartet. Denne proces kaldes udjævningsproces. Malingsfilmens ensartethed påvirkes af udjævningens effekt og også af tyngdekraften. Det er både et resultat af den resulterende kraft.
Efter filten er lavet med malingsleder, udføres en rundingsproces. Fordi tråden er belagt med filt, er formen af ​​​​malingsvæsken olivenformet. På dette tidspunkt, under påvirkning af overfladespænding, overvinder malingsopløsningen selve malingens viskositet og forvandles til en cirkel på et øjeblik. Tegnings- og afrundingsprocessen for malingsopløsningen er vist i figuren:
1 – malingsleder i filt 2 – filtudløbsmoment 3 – malingsvæsken er afrundet på grund af overfladespænding
Hvis trådspecifikationen er lille, er malingens viskositet mindre, og den tid, der kræves til cirkeltegning, er kortere; hvis trådspecifikationen øges, øges malingens viskositet, og den nødvendige afrundningstid er også større. I maling med høj viskositet kan overfladespændingen nogle gange ikke overvinde malingens indre friktion, hvilket forårsager et ujævnt malingslag.
Når man mærker den belagte tråd, er der stadig et tyngdekraftsproblem under trækning og afrunding af malingslaget. Hvis trækcirklens virkningstid er kort, vil den skarpe olivenvinkel forsvinde hurtigt, tyngdekraftens virkningstid på den er meget kort, og malingslaget på lederen er relativt ensartet. Hvis trækningstiden er længere, vil den skarpe vinkel i begge ender være lang, og tyngdekraftens virkningstid er længere. På dette tidspunkt har malingsvæskelaget i det skarpe hjørne en nedadgående tendens, hvilket gør malingslaget fortykket lokalt, og overfladespændingen får malingsvæsken til at trække sig sammen til en kugle og blive til partikler. Fordi tyngdekraften er meget fremtrædende, når malingslaget er tykt, er det ikke tilladt at være for tykt, når hvert lag påføres, hvilket er en af ​​grundene til, at "tynd maling bruges til at belægge mere end ét lag", når man belægger belægningslinjen.
Når man påfører en fin linje, hvis den er tyk, trækker den sig sammen under påvirkning af overfladespænding og danner bølget eller bambusformet uld.
Hvis der er meget fine grater på lederen, er graten ikke let at male under påvirkning af overfladespænding, og den er let at miste og tynde, hvilket forårsager nålehullet i den emaljerede tråd.
Hvis den runde leder er oval, vil det flydende malingslag under påvirkning af yderligere tryk være tyndt i de to ender af den elliptiske lange akse og tykkere i de to ender af den korte akse, hvilket resulterer i et betydeligt uensartethedsfænomen. Derfor skal rundheden af ​​den runde kobbertråd, der anvendes til emaljeret tråd, opfylde kravene.
Når der dannes bobler i maling, er boblen den luft, der er pakket ind i malingopløsningen under omrøring og tilførsel. På grund af den lille luftandel stiger den op til den ydre overflade ved opdrift. På grund af malingsvæskens overfladespænding kan luften dog ikke trænge igennem overfladen og forblive i malingsvæsken. Denne type maling med luftbobler påføres trådoverfladen og kommer ind i malingsindpakningsovnen. Efter opvarmning udvider luften sig hurtigt, og malingsvæsken males. Når væskens overfladespænding reduceres på grund af varme, er overfladen af ​​​​belægningslinjen ikke glat.
3) Fænomenet befugtning er, at kviksølvdråber krymper til ellipser på glaspladen, og vanddråberne udvider sig på glaspladen og danne et tyndt lag med en let konveks midte. Førstnævnte er et ikke-befugtningsfænomen, og sidstnævnte er et fugtighedsfænomen. Befugtning er en manifestation af molekylære kræfter. Hvis tyngdekraften mellem molekylerne i en væske er mindre end tyngdekraften mellem væsken og det faste stof, fugter væsken det faste stof, og derefter kan væsken blive jævnt dækket på overfladen af ​​det faste stof. Hvis tyngdekraften mellem molekylerne i væsken er større end tyngdekraften mellem væsken og det faste stof, kan væsken ikke befugte det faste stof, og væsken vil krympe til en masse på den faste overflade. Det er en gruppe. Alle væsker kan befugte nogle faste stoffer, ikke andre. Vinklen mellem tangentlinjen for væskeniveauet og tangentlinjen på den faste overflade kaldes kontaktvinkel. Kontaktvinklen er mindre end 90° flydende vådt fast stof, og væsken befugter ikke det faste stof ved 90° eller mere.
Hvis overfladen af ​​kobbertråden er blank og ren, kan et lag maling påføres. Hvis overfladen er plettet med olie, påvirkes kontaktvinklen mellem lederen og grænsefladen mellem malingsvæsken. Malingsvæsken vil ændre sig fra at være befugtende til ikke-fugtende. Hvis kobbertråden er hård, har overfladens molekylære gitterarrangement uregelmæssigt en lille tiltrækningskraft på malingen, hvilket ikke er befordrende for befugtning af kobbertråden af ​​lakopløsningen.
4) Kapillærfænomen: Væsken i rørvæggen øges, og den væske, der ikke fugter rørvæggen, mindskes i røret, kaldes kapillærfænomen. Dette skyldes befugtningsfænomenet og effekten af ​​overfladespænding. Filtmaling er et kapillærfænomen. Når væsken befugter rørvæggen, stiger væsken langs rørvæggen og danner en konkav overflade, hvilket øger væskens overfladeareal. Overfladespændingen bør mindske væskens overflade til et minimum. Under denne kraft vil væskeniveauet være vandret. Væsken i røret vil stige med stigningen, indtil effekten af ​​befugtning og overfladespænding trækkes opad, og vægten af ​​væskesøjlen i røret når balancen. Væsken i røret vil stoppe med at stige. Jo finere kapillærrøret er, desto mindre er væskens specifikke tyngdekraft, desto mindre er befugtningskontaktvinklen, desto større er overfladespændingen, desto højere er væskeniveauet i kapillærrøret, desto mere tydeligt er kapillærfænomenet.

2. Filtmalingsmetode
Strukturen af ​​filtmalingsmetoden er enkel, og betjeningen er praktisk. Så længe filten er fastspændt fladt på begge sider af tråden med filtskinnen, bruges filtens løse, bløde, elastiske og porøse egenskaber til at danne formhullet, skrabe overskydende maling af tråden, absorbere, opbevare, transportere og fremstille malingsvæsken gennem kapillærfænomenet og påføre den ensartede malingsvæske på trådens overflade.
Filtbelægningsmetoden er ikke egnet til emaljeret trådmaling med for hurtig opløsningsmiddelfordampning eller for høj viskositet. For hurtig opløsningsmiddelfordampning og for høj viskositet vil tilstoppe filtens porer og hurtigt miste dens gode elasticitet og kapillærsifonevne.
Når man bruger filtmalingsmetoden, skal man være opmærksom på:
1) Afstanden mellem filtklemmen og ovnens indløb. I betragtning af den resulterende nivelleringskraft og tyngdekraften efter maling, faktorerne for linjeophæng og malingens tyngdekraft, er afstanden mellem filt og malingtank (vandret maskine) 50-80 mm, og afstanden mellem filt og ovnens mund er 200-250 mm.
2) Specifikationer for filt. Ved grove specifikationer skal filten være bred, tyk, blød, elastisk og have mange porer. Filten danner let relativt store formhuller under malingsprocessen, med en stor mængde malingopbevaring og hurtig levering. Den skal være smal, tynd, tæt og med små porer, når der påføres fin tråd. Filten kan pakkes ind i en bomuldsklud eller T-shirtklud for at danne en fin og blød overflade, så mængden af ​​maling er lille og ensartet.
Krav til dimension og densitet af belagt filt
Specifikation mm bredde × tykkelse densitet g / cm3 specifikation mm bredde × tykkelse densitet g / cm3
0,8~2,5 50×16 0,14~0,16 0,1~0,2 30×6 0,25~0,30
0,4~0,8 40×12 0,16~0,20 0,05~0,10 25×4 0,30~0,35
20 ~ 0,250,05 under 20 × 30,35 ~ 0,40
3) Filtens kvalitet. Til maling kræves uldfilt af høj kvalitet med fine og lange fibre (syntetiske fibre med fremragende varmebestandighed og slidstyrke er blevet brugt til at erstatte uldfilt i udlandet). 5%, pH = 7, glat, ensartet tykkelse.
4) Krav til filtskinne. Skinnen skal høvles og bearbejdes præcist, uden rust, med en plan kontaktflade med filten uden bøjning og deformation. Skinner med forskellige vægte bør fremstilles med forskellige tråddiametre. Filtens tæthed bør kontrolleres af skinnens egen tyngdekraft så vidt muligt, og den bør undgås at blive komprimeret med skrue eller fjeder. Metoden med selvkomprimering kan gøre belægningen af ​​hver gevind ret ensartet.
5) Filten skal være godt afstemt med malingforsyningen. Under forudsætning af at malingsmaterialet forbliver uændret, kan mængden af ​​malingforsyning styres ved at justere rotationen af ​​malingstransportvalsen. Filtens, skinnens og lederens position skal arrangeres, så formdysens hul er i niveau med lederen for at opretholde et ensartet tryk fra filten på lederen. Den vandrette position af den vandrette emaljeringsmaskines styrehjul skal være lavere end toppen af ​​emaljeringsvalsen, og højden af ​​toppen af ​​emaljeringsvalsen og midten af ​​filtmellemlaget skal være på samme vandrette linje. For at sikre filmtykkelsen og finishen på den emaljerede tråd er det passende at bruge en lille cirkulation til malingforsyningen. Malingsvæsken pumpes ind i den store malingskasse, og cirkulationsmalingen pumpes ind i den lille malingstank fra den store malingskasse. Med forbruget af maling suppleres den lille malingstank kontinuerligt med malingen i den store malingskasse, således at malingen i den lille malingstank opretholder ensartet viskositet og faststofindhold.
6) Efter et stykke tid vil porerne i den belagte filt blive blokeret af kobberpulver på kobbertråden eller andre urenheder i malingen. Den knækkede tråd, den fastsiddende tråd eller samlingen i produktionen vil også ridse og beskadige filtens bløde og jævne overflade. Trådens overflade vil blive beskadiget af langvarig friktion med filten. Temperaturstrålingen ved ovnens mund vil hærde filten, så den skal udskiftes regelmæssigt.
7) Filtmaling har sine uundgåelige ulemper. Hyppig udskiftning, lav udnyttelsesgrad, øget spildproduktudvikling, stort tab af filt; det er ikke let at opnå den samme filmtykkelse mellem linjerne; det er let at forårsage filmens excentricitet; hastigheden er begrænset. Fordi friktionen forårsaget af relativ bevægelse mellem tråden og filten, når trådhastigheden er for høj, vil det producere varme, ændre malingens viskositet og endda brænde filten; forkert betjening vil bringe filten ind i ovnen og forårsage brandulykker; der er filttråde i filmen af ​​emaljeret tråd, hvilket vil have negative virkninger på højtemperaturbestandig emaljeret tråd; højviskositetsmaling kan ikke bruges, hvilket vil øge omkostningerne.

3. Malerpas
Antallet af malingspas påvirkes af faststofindhold, viskositet, overfladespænding, kontaktvinkel, tørrehastighed, malingsmetode og lagtykkelse. Den generelle emaljerede trådmaling skal påføres og bages mange gange for at få opløsningsmidlet til at fordampe helt, harpiksreaktionen er fuldført, og der dannes en god film.
Malingshastighed malings faststofindhold overfladespænding malingsviskositet malingsmetode
Hurtig og langsom høj og lav størrelse tyk og tynd høj og lav filtform
Hvor mange gange malet
Det første lag er nøglen. Hvis det er for tyndt, vil filmen producere en vis luftgennemtrængelighed, og kobberlederen vil oxidere, og til sidst vil overfladen af ​​den emaljerede tråd blomstre. Hvis det er for tykt, er tværbindingsreaktionen muligvis ikke tilstrækkelig, og filmens vedhæftning vil falde, og malingen vil krympe i spidsen efter brud.
Den sidste belægning er tyndere, hvilket er gavnligt for ridsefastheden af ​​emaljeret tråd.
Ved produktion af finspecifikationslinjer påvirker antallet af malepassager direkte udseendet og pinhole-ydeevnen.

bagning
Efter at tråden er malet, kommer den i ovnen. Først fordampes opløsningsmidlet i malingen, og derefter størkner det til et lag af malingsfilm. Derefter males og bages den. Hele bagningsprocessen fuldføres ved at gentage dette flere gange.
1. Fordeling af ovntemperatur
Fordelingen af ​​ovntemperaturen har stor indflydelse på bagningen af ​​emaljeret tråd. Der er to krav til fordelingen af ​​ovntemperaturen: længdetemperaturen og tværtemperaturen. Kravet til længdetemperaturen er kurvilineært, det vil sige fra lav til høj og derefter fra høj til lav. Den tværgående temperatur skal være lineær. Ensartetheden af ​​den tværgående temperatur afhænger af udstyrets opvarmning, varmebevarelse og varmgaskonvektion.
Emaljeringsprocessen kræver, at emaljeringsovnen opfylder kravene til
a) Præcis temperaturkontrol, ± 5 ℃
b) Ovnens temperaturkurve kan justeres, og hærdningszonens maksimale temperatur kan nå 550 ℃
c) Den tværgående temperaturforskel må ikke overstige 5 ℃.
Der er tre typer temperaturer i en ovn: varmekildetemperatur, lufttemperatur og ledertemperatur. Traditionelt måles ovntemperaturen ved hjælp af et termoelement placeret i luften, og temperaturen er generelt tæt på temperaturen af ​​gassen i ovnen. T-kilde > t-gas > T-maling > t-tråd (T-maling er temperaturen for de fysiske og kemiske ændringer i malingen i ovnen). Generelt er T-maling omkring 100 ℃ lavere end t-gas.
Ovnen er opdelt i en fordampningszone og en størkningszone på langs. Fordampningsområdet domineres af fordampningsopløsningsmidlet, og hærdningsområdet domineres af hærdningsfilmen.
2. Fordampning
Efter at den isolerende maling er påført lederen, fordampes opløsningsmidlet og fortyndingsmidlet under bagning. Der er to former for væske til gas: fordampning og kogning. Molekylerne på væskeoverfladen, der kommer ind i luften, kaldes fordampning, og kan udføres ved enhver temperatur. Påvirket af temperatur og densitet kan høj temperatur og lav densitet accelerere fordampningen. Når densiteten når en vis mængde, vil væsken ikke længere fordampe og blive mættet. Molekylerne inde i væsken omdannes til gas, der danner bobler og stiger op til væskeoverfladen. Boblerne brister og frigiver damp. Fænomenet, at molekylerne inde i og på væskeoverfladen fordamper på samme tid, kaldes kogning.
Filmen på den emaljerede tråd skal være glat. Fordampning af opløsningsmidlet skal udføres i form af fordampning. Kogning er absolut ikke tilladt, da der ellers vil dannes bobler og behårede partikler på overfladen af ​​den emaljerede tråd. Med fordampningen af ​​opløsningsmidlet i den flydende maling bliver den isolerende maling tykkere og tykkere, og tiden for opløsningsmidlet inde i den flydende maling at migrere til overfladen bliver længere, især for den tykke emaljerede tråd. På grund af den flydende malings tykkelse skal fordampningstiden være længere for at undgå fordampning af det indre opløsningsmiddel og opnå en glat film.
Temperaturen i fordampningszonen afhænger af opløsningens kogepunkt. Hvis kogepunktet er lavt, vil temperaturen i fordampningszonen være lavere. Imidlertid overføres temperaturen af ​​malingen på trådens overflade fra ovntemperaturen, plus varmeabsorptionen fra opløsningens fordampning, til trådens varmeabsorption, så temperaturen af ​​malingen på trådens overflade er meget lavere end ovntemperaturen.
Selvom der er en fordampningsfase i bagningen af ​​finkornet emaljering, fordamper opløsningsmidlet på meget kort tid på grund af det tynde lag på tråden, så temperaturen i fordampningszonen kan være højere. Hvis filmen kræver lavere temperatur under hærdning, såsom polyurethan-emaljeret tråd, er temperaturen i fordampningszonen højere end i hærdningszonen. Hvis temperaturen i fordampningszonen er lav, vil overfladen af ​​den emaljerede tråd danne krympehår, nogle gange bølgede eller slubbede, nogle gange konkave. Dette skyldes, at der dannes et ensartet lag maling på tråden, efter at tråden er malet. Hvis filmen ikke bages hurtigt, krymper malingen på grund af overfladespændingen og malingens befugtningsvinkel. Når temperaturen i fordampningsområdet er lav, er malingens temperatur lav, opløsningsmidlets fordampningstid er lang, malingens mobilitet i opløsningsmiddelfordampningen er lille, og udjævningen er dårlig. Når temperaturen i fordampningsområdet er høj, er malingens temperatur høj, og opløsningsmidlets fordampningstid er lang. Fordampningstiden er kort, den flydende malings bevægelse i opløsningsmiddelfordampningen er stor, udjævningen er god, og overfladen af ​​den emaljerede tråd er glat.
Hvis temperaturen i fordampningszonen er for høj, vil opløsningsmidlet i det ydre lag fordampe hurtigt, så snart den belagte tråd kommer ind i ovnen, hvilket hurtigt vil danne "gelé", hvilket hindrer den udadgående migration af opløsningsmidlet i det indre lag. Som følge heraf vil et stort antal opløsningsmidler i det indre lag blive tvunget til at fordampe eller koge efter at være kommet ind i højtemperaturzonen sammen med tråden, hvilket vil ødelægge kontinuiteten af ​​overflademalingsfilmen og forårsage huller og bobler i malingsfilmen og andre kvalitetsproblemer.

3. hærdning
Tråden kommer ind i hærdningsområdet efter fordampning. Hovedreaktionen i hærdningsområdet er malingens kemiske reaktion, dvs. tværbinding og hærdning af malingsbasen. For eksempel er polyestermaling en slags malingsfilm, der danner en netstruktur ved at tværbinde træesteren med en lineær struktur. Hærdningsreaktionen er meget vigtig, da den er direkte relateret til belægningslinjens ydeevne. Hvis hærdningen ikke er tilstrækkelig, kan det påvirke belægningstrådens fleksibilitet, opløsningsmiddelresistens, ridsefasthed og blødgøringsnedbrydning. Nogle gange, selvom alle ydeevner var gode på det tidspunkt, var filmens stabilitet dårlig, og efter en periode med opbevaring faldt ydeevnedataene, endda ukvalificerede. Hvis hærdningen er for høj, bliver filmen sprød, fleksibiliteten og termisk chok vil falde. De fleste emaljerede tråde kan bestemmes ud fra malingsfilmens farve, men fordi belægningslinjen bages mange gange, er det ikke fuldstændigt at bedømme kun ud fra udseendet. Når den interne hærdning ikke er tilstrækkelig, og den eksterne hærdning er meget tilstrækkelig, er belægningslinjens farve meget god, men afskalningsegenskaberne er meget dårlige. Termisk ældningstest kan føre til afskalning af belægningshylsteret eller en stor mængde afskalning. Omvendt, når den indvendige hærdning er god, men den udvendige hærdning er utilstrækkelig, er farven på belægningslinjen også god, men ridsefastheden er meget dårlig.
Tværtimod, når den interne hærdning er god, men den eksterne hærdning er utilstrækkelig, er farven på belægningslinjen også god, men ridsefastheden er meget dårlig.
Tråden kommer ind i hærdningsområdet efter fordampning. Hovedreaktionen i hærdningsområdet er malingens kemiske reaktion, dvs. tværbinding og hærdning af malingsbasen. For eksempel er polyestermaling en slags malingsfilm, der danner en netstruktur ved at tværbinde træesteren med en lineær struktur. Hærdningsreaktionen er meget vigtig, da den er direkte relateret til belægningslinjens ydeevne. Hvis hærdningen ikke er tilstrækkelig, kan det påvirke fleksibiliteten, opløsningsmiddelresistensen, ridsefastheden og blødgøringsnedbrydningen af ​​belægningstråden.
Hvis hærdningen ikke er tilstrækkelig, kan det påvirke fleksibiliteten, opløsningsmiddelresistensen, ridsefastheden og blødgøringsnedbrydningen af ​​belægningstråden. Nogle gange, selvom alle præstationer var gode på det tidspunkt, var filmens stabilitet dårlig, og efter en opbevaringsperiode faldt præstationsdataene, endda ukvalificerede. Hvis hærdningen er for høj, bliver filmen sprød, fleksibiliteten og termisk chok vil falde. De fleste emaljerede tråde kan bestemmes af farven på malingsfilmen, men fordi belægningslinjen bages mange gange, er det ikke fuldstændigt at bedømme kun ud fra udseendet. Når den interne hærdning ikke er tilstrækkelig, og den eksterne hærdning er meget tilstrækkelig, er farven på belægningslinjen meget god, men afskalningsegenskaberne er meget dårlige. Den termiske ældningstest kan føre til afskalning af belægningshylsteret eller stor afskalning. Tværtimod, når den interne hærdning er god, men den eksterne hærdning er utilstrækkelig, er farven på belægningslinjen også god, men ridsefastheden er meget dårlig. Under hærdningsreaktionen påvirker densiteten af ​​opløsningsmiddelgas eller fugtigheden i gassen mest filmdannelsen, hvilket får belægningslinjens filmstyrke til at falde, og ridsefastheden påvirkes.
De fleste emaljerede tråde kan bestemmes ud fra farven på malingsfilmen, men fordi belægningslinjen er bagt mange gange, er det ikke fuldstændigt at bedømme udelukkende ud fra udseendet. Når den interne hærdning ikke er tilstrækkelig, men den eksterne hærdning er meget tilstrækkelig, er farven på belægningslinjen meget god, men afskalningsegenskaberne er meget dårlige. Den termiske ældningstest kan føre til afskalning af belægningshylsteret eller stor afskalning. Omvendt, når den interne hærdning er god, men den eksterne hærdning er utilstrækkelig, er farven på belægningslinjen også god, men ridsefastheden er meget dårlig. Under hærdningsreaktionen påvirker densiteten af ​​opløsningsmiddelgas eller fugtigheden i gassen mest filmdannelsen, hvilket reducerer belægningslinjens filmstyrke og ridsefastheden påvirkes.

4. Bortskaffelse af affald
Under bageprocessen af ​​emaljeret tråd skal opløsningsmiddeldamp og revnede lavmolekylære stoffer udledes fra ovnen i tide. Opløsningsmiddeldampens densitet og luftfugtigheden i gassen vil påvirke fordampningen og hærdningen i bageprocessen, og lavmolekylære stoffer vil påvirke malingsfilmens glathed og lysstyrke. Derudover er koncentrationen af ​​opløsningsmiddeldamp relateret til sikkerhed, så spildevandsudledning er meget vigtig for produktkvalitet, sikker produktion og varmeforbrug.
I betragtning af produktkvaliteten og produktionssikkerheden bør mængden af ​​affaldsudledning være større, men en stor mængde varme bør fjernes samtidig, så affaldsudledningen bør være passende. Affaldsudledningen fra en katalytisk forbrændingsovn med varmluftcirkulation er normalt 20 ~ 30% af varmluftmængden. Mængden af ​​affald afhænger af mængden af ​​anvendt opløsningsmiddel, luftfugtigheden og ovnens varme. Omkring 40 ~ 50 m3 affald (omregnet til stuetemperatur) vil blive udledt, når der anvendes 1 kg opløsningsmiddel. Mængden af ​​affald kan også bedømmes ud fra ovntemperaturens opvarmningsforhold, den emaljerede tråds ridsefasthed og den emaljerede tråds glans. Hvis ovntemperaturen er lukket i lang tid, men temperaturindikatorværdien stadig er meget høj, betyder det, at den varme, der genereres ved katalytisk forbrænding, er lig med eller større end den varme, der forbruges ved ovntørring, og ovntørringen vil være ude af kontrol ved høj temperatur, så affaldsudledningen bør øges tilsvarende. Hvis ovntemperaturen opvarmes i lang tid, men temperaturvisningen ikke er høj, betyder det, at varmeforbruget er for højt, og det er sandsynligt, at mængden af ​​udledt affald er for stor. Efter inspektionen bør mængden af ​​udledt affald reduceres tilsvarende. Når ridsefastheden af ​​emaljeret tråd er dårlig, kan det være, at gasfugtigheden i ovnen er for høj, især i vådt vejr om sommeren, luftfugtigheden er meget høj, og fugtigheden, der genereres efter den katalytiske forbrænding af opløsningsmiddeldamp, gør gasfugtigheden i ovnen højere. På dette tidspunkt bør affaldsudledningen øges. Gassens dugpunkt i ovnen er ikke mere end 25 ℃. Hvis glansen af ​​den emaljerede tråd er dårlig og ikke lys, kan det også være, at mængden af ​​udledt affald er lille, fordi de revnede lavmolekylære stoffer ikke udledes og hæftes til overfladen af ​​malingsfilmen, hvilket får malingsfilmen til at anløbe.
Rygning er et almindeligt dårligt fænomen i horisontale emaljeringsovne. Ifølge ventilationsteorien strømmer gassen altid fra punktet med højt tryk til punktet med lavt tryk. Når gassen i ovnen er opvarmet, udvider volumenet sig hurtigt, og trykket stiger. Når der opstår positivt tryk i ovnen, vil ovnmundingen ryge. Udstødningsmængden kan øges, eller lufttilførselsmængden kan reduceres for at genoprette det negative trykområde. Hvis kun den ene ende af ovnmundingen ryger, skyldes det, at lufttilførselsmængden i denne ende er for stor, og det lokale lufttryk er højere end det atmosfæriske tryk, således at den supplerende luft ikke kan trænge ind i ovnen fra ovnmundingen, hvilket reducerer lufttilførselsmængden og får det lokale positive tryk til at forsvinde.

køling
Temperaturen på den emaljerede tråd fra ovnen er meget høj, filmen er meget blød, og styrken er meget lille. Hvis den ikke afkøles i tide, vil filmen blive beskadiget efter styrehjulet, hvilket påvirker kvaliteten af ​​den emaljerede tråd. Når linjehastigheden er relativt lav, kan den emaljerede tråd afkøles naturligt, så længe der er en vis længde af kølesektionen. Når linjehastigheden er høj, kan den naturlige afkøling ikke opfylde kravene, så den skal tvinges til at køle af, ellers kan linjehastigheden ikke forbedres.
Tvungen luftkøling anvendes i vid udstrækning. En blæser bruges til at køle ledningen gennem luftkanalen og køleren. Bemærk, at luftkilden skal anvendes efter rensning for at undgå at blæse urenheder og støv på overfladen af ​​​​emaljetråden og sætte sig fast på malingsfilmen, hvilket resulterer i overfladeproblemer.
Selvom vandkøleeffekten er meget god, vil den påvirke kvaliteten af ​​den emaljerede tråd, få filmen til at indeholde vand, reducere filmens ridsefasthed og opløsningsmiddelbestandighed, så den er ikke egnet til brug.
smøring
Smøringen af ​​emaljeret tråd har stor indflydelse på optagningens tæthed. Smøremidlet, der anvendes til den emaljerede tråd, skal kunne gøre overfladen af ​​den emaljerede tråd glat uden at beskadige tråden, uden at påvirke optagningsspolens styrke eller brugerens brug. Den ideelle mængde olie er beregnet til at opnå en glat følelse i hånden, men uden at man ser tydelig olie i hænderne. Kvantitativt kan 1 m2 emaljeret tråd belægges med 1 g smøreolie.
Almindelige smøremetoder omfatter: filtoliering, kohudsoliering og valseoliering. I produktionen vælges forskellige smøremetoder og forskellige smøremidler for at opfylde de forskellige krav til emaljeret tråd i viklingsprocessen.

Tag op
Formålet med at modtage og arrangere tråden er at vikle den emaljerede tråd kontinuerligt, tæt og jævnt på spolen. Det er nødvendigt, at modtagemekanismen drives jævnt, med lav støj, korrekt spænding og regelmæssig placering. Ved kvalitetsproblemer med emaljetråd er andelen af ​​returløb på grund af dårlig modtagelse og placering af tråden meget stor, hvilket primært manifesterer sig i den store spænding i modtagertråden, den trækkende tråddiameter eller sprængt trådskive; spændingen i modtagertråden er lille, den løse tråd på spolen forårsager uorden i tråden, og den ujævne placering forårsager uorden i tråden. Selvom de fleste af disse problemer skyldes forkert betjening, er der også behov for nødvendige foranstaltninger for at gøre processen lettere for operatørerne.
Modtagersnorens spænding er meget vigtig og styres primært af operatørens hånd. Erfaringen viser følgende data: den ru linje på ca. 1,0 mm er ca. 10 % af den ikke-udstrakte spænding, den midterste linje er ca. 15 % af den ikke-udstrakte spænding, den fine linje er ca. 20 % af den ikke-udstrakte spænding, og den mikrofiberede linje er ca. 25 % af den ikke-udstrakte spænding.
Det er meget vigtigt at bestemme forholdet mellem linjehastighed og modtagehastighed rimeligt. Den lille afstand mellem linjerne i linjearrangementet vil let forårsage en ujævn linje på spolen. Linjeafstanden er for lille. Når linjen er lukket, presses baglinjerne mod forsiden i flere cirkler af linjer, når en vis højde og kollapser pludselig, så den bagerste cirkel af linjer presses under den foregående cirkel af linjer. Når brugeren bruger den, vil linjen blive brudt, og brugen vil blive påvirket. Linjeafstanden er for stor, den første linje og den anden linje er krydsformede, mellemrummet mellem den emaljerede tråd på spolen er stort, trådbakkens kapacitet reduceres, og belægningslinjens udseende er uordentligt. Generelt bør centerafstanden mellem linjerne for trådbakker med lille kerne være tre gange linjens diameter; for trådskiver med større diameter bør afstanden mellem centrene mellem linjerne være tre til fem gange linjens diameter. Referenceværdien for det lineære hastighedsforhold er 1:1,7-2.
Empirisk formel t= π (r+r) × l/2v × D × 1000
T-linje envejs bevægelsestid (min) r – diameter af spolens sideplade (mm)
R-diameter på spolehylster (mm) l – spolens åbningsafstand (mm)
V-trådhastighed (m/min) d – ydre diameter af emaljeret tråd (mm)

7. Driftsmetode
Selvom kvaliteten af ​​emaljeret tråd i høj grad afhænger af kvaliteten af ​​råmaterialer som maling og tråd samt maskiners og udstyrs objektive situation, kan vi ikke producere emaljeret tråd af høj kvalitet, selv hvis vi ikke tager en række problemer alvorligt, såsom bagning, udglødning, hastighed og deres forhold under drift, ikke mestrer driftsteknologien, ikke udfører et godt stykke arbejde med tur- og parkeringsarrangementer og ikke udfører et godt stykke arbejde med proceshygiejne. Uanset hvor god standen er, kan vi ikke producere emaljeret tråd af høj kvalitet. Derfor er den afgørende faktor for at udføre et godt stykke arbejde med emaljeret tråd ansvarsfølelsen.
1. Før opstart af den katalytiske forbrændings-varmluftcirkulationsemaljeringsmaskine, skal ventilatoren tændes for at få luften i ovnen til at cirkulere langsomt. Forvarm ovnen og den katalytiske zone med elektrisk opvarmning for at få temperaturen i den katalytiske zone til at nå den angivne katalysatorantændelsestemperatur.
2. "Tre omhu" og "tre inspektioner" i produktionsdrift.
1) Mål ofte malingsfilmen en gang i timen, og kalibrer mikrometerkortets nulposition før måling. Ved måling af linjen skal mikrometerkortet og linjen holde samme hastighed, og den store linje skal måles i to indbyrdes vinkelrette retninger.
2) Kontroller ofte trådarrangementet, observer ofte trådarrangementet frem og tilbage og spændingen, og korriger det rettidigt. Kontroller, om smøreolien er korrekt.
3) Undersøg ofte overfladen, og observer om den emaljerede tråd har kornet, afskalning eller andre negative fænomener under belægningsprocessen. Find årsagerne, og ret dem med det samme. Fjern akslen i tide, hvis der er defekte produkter på bilen.
4) Kontroller funktionen, kontroller om de løbende dele er normale, vær opmærksom på aflastningsakslens tæthed, og forhindr, at rullehovedet, den knækkede tråd og tråddiameteren bliver mindre.
5) Kontroller temperatur, hastighed og viskositet i henhold til proceskravene.
6) Kontroller, om råmaterialerne opfylder de tekniske krav i produktionsprocessen.
3. Ved produktion af emaljeret tråd skal man også være opmærksom på problemer med eksplosion og brand. Brandsituationen er som følger:
Den første er, at hele ovnen er fuldstændig udbrændt, hvilket ofte skyldes for høj damptæthed eller temperatur i ovnens tværsnit; den anden er, at flere tråde er i brand på grund af den for store mængde maling under gevindskæringen. For at forhindre brand bør temperaturen i procesovnen kontrolleres nøje, og ovnens ventilation skal være jævn.
4. Arrangement efter parkering
Efterbehandlingen efter parkering omfatter primært rengøring af gammel lim ved ovnens åbning, rengøring af malingbeholderen og styrehjulet samt god miljøhygiejne for emaljeringsmaskinen og det omgivende miljø. For at holde malingbeholderen ren, bør du dække den med papir, hvis du ikke kører med det samme, for at undgå urenheder.

Specifikationsmåling
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den rene kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk måling af diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0. Der findes direkte målemetoder og indirekte målemetoder til specifikationen (diameter) af emaljeret tråd.
Der findes direkte målemetoder og indirekte målemetoder til specifikationen (diameter) af emaljeret tråd.
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den rene kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk målingen af ​​diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0.
.
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​​​den rene kobbertråd (enhed: mm).
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den rene kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk målingen af ​​diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0.
.
Emaljeret tråd er en slags kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den rene kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk målingen af ​​diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0
Målingen af ​​emaljeret tråd er faktisk måling af diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0.
Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk måling af diameteren af ​​bar kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​​​den rene kobbertråd (enhed: mm).
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den rene kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk målingen af ​​diameteren af ​​den rene kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0.
Der findes direkte målemetoder og indirekte målemetoder til specifikationen (diameter) af emaljeret tråd.
Måling af specifikationerne for emaljeret tråd er faktisk måling af diameteren af ​​den bar kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0. Der findes direkte målemetoder og indirekte målemetoder til specifikationen (diameter) af emaljeret tråd. Direkte måling Den direkte målemetode er at måle diameteren af ​​den bar kobbertråd direkte. Den emaljerede tråd skal brændes først, og derefter skal ildmetoden anvendes. Diameteren af ​​den emaljerede tråd, der bruges i rotoren i en seriemagnetiseret motor til elektrisk værktøj, er meget lille, så den skal brændes mange gange på kort tid, når der anvendes ild, ellers kan den brænde ud og påvirke effektiviteten.
Den direkte målemetode er at måle diameteren af ​​den bar kobbertråd direkte. Den emaljerede tråd skal brændes først, og derefter skal ildmetoden anvendes.
Emaljeret tråd er en type kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​​​den rene kobbertråd (enhed: mm).
Emaljeret tråd er en slags kabel. Specifikationen for emaljeret tråd udtrykkes ved diameteren af ​​den bar kobbertråd (enhed: mm). Målingen af ​​emaljeret trådspecifikation er faktisk måling af diameteren af ​​den bar kobbertråd. Det bruges generelt til mikrometermåling, og mikrometerets nøjagtighed kan nå 0. Der findes direkte målemetoder og indirekte målemetoder til specifikationen (diameter) af emaljeret tråd. Direkte måling Den direkte målemetode er at måle diameteren af ​​den bar kobbertråd direkte. Den emaljerede tråd skal brændes først, og derefter skal ildmetoden anvendes. Diameteren af ​​den emaljerede tråd, der bruges i rotoren i en seriemotor til elektriske værktøjer, er meget lille, så den skal brændes mange gange på kort tid, når der bruges ild, ellers kan den brænde ud og påvirke effektiviteten. Efter brænding skal den brændte maling rengøres med en klud, og derefter måles diameteren af ​​den bar kobbertråd med et mikrometer. Diameteren af ​​den bar kobbertråd er specifikationen for emaljeret tråd. En alkohollampe eller et stearinlys kan bruges til at brænde emaljeret tråd. Indirekte måling
Indirekte måling Den indirekte målemetode er at måle den ydre diameter af den emaljerede kobbertråd (inklusive den emaljerede overflade) og derefter i henhold til dataene for den ydre diameter af den emaljerede kobbertråd (inklusive den emaljerede overflade). Metoden bruger ikke ild til at brænde den emaljerede tråd og har høj effektivitet. Hvis du kender den specifikke model af emaljeret kobbertråd, er det mere præcist at kontrollere specifikationen (diameteren) af den emaljerede tråd. [erfaring] Uanset hvilken metode der anvendes, bør antallet af forskellige rødder eller dele måles tre gange for at sikre målenøjagtigheden.