Spiral elektrisk modstand Nicr-legering 1 – 5 Mohm til klimaanlægsvarmeelementer
1. Generel beskrivelse af materialet
Constantaner en kobber-nikkellegering, også kendt somEureka,Fremgang, ogFærgeDen består normalt af 55% kobber og 45% nikkel. Dens primære egenskab er dens modstand, som er konstant over et bredt temperaturområde. Andre legeringer med lignende lave temperaturkoefficienter er kendte, såsom manganin (Cu86Mn12Ni2).
Til måling af meget store tøjninger, 5% (50.000 mikrostrian) eller derover, er udglødet konstantan (P-legering) det normalt valgte gittermateriale. Konstantan i denne form er megetduktil; og i målelængder på 0,125 tommer (3,2 mm) og længere kan den belastes til >20%. Det skal dog huskes, at P-legeringen under høje cykliske belastninger vil udvise en permanent ændring i modstand med hver cyklus og forårsage en tilsvarendenulforskydning i strain gauge. På grund af denne egenskab, og tendensen til for tidlig gitterfejl ved gentagen belastning, anbefales P-legering normalt ikke til cykliske belastningsanvendelser. P-legering fås med STC-numre på 08 og 40 til brug på henholdsvis metaller og plast.
2. Forårsintroduktion og anvendelser
En spiralformet torsionsfjeder, eller hårfjeder, i et vækkeur.
En spiralfjeder. Under kompression glider spolerne over hinanden, hvilket giver længere vandring.
Lodrette spiralfjedre af Stuart-tanken
Spændingsfjedre i en efterklangsanordning med foldet linje.
En torsionsstang vridd under belastning
Bladfjeder på en lastbil
Fjedre kan klassificeres afhængigt af, hvordan belastningskraften påføres dem:
Spændings-/forlængelsesfjeder – fjederen er designet til at fungere med en spændingsbelastning, så fjederen strækkes, når belastningen påføres den.
Trykfjeder – er designet til at fungere med en kompressionsbelastning, så fjederen bliver kortere, når belastningen påføres den.
Torsionsfjeder – i modsætning til ovenstående typer, hvor belastningen er en aksial kraft, er den belastning, der påføres en torsionsfjeder, et moment- eller vridningskraft, og fjederens ende roterer i en vinkel, når belastningen påføres.
Konstant fjederstøttet belastning forbliver den samme gennem hele afbøjningscyklussen.
Variabel fjeder – spolens modstand mod belastning varierer under kompression.
Fjeder med variabel stivhed – spolens modstand mod belastning kan varieres dynamisk, for eksempel af styresystemet. Nogle typer af disse fjedre varierer også deres længde og giver dermed også aktiveringskapacitet.
De kan også klassificeres ud fra deres form:
Flad fjeder – denne type er lavet af fladt fjederstål.
Maskinbearbejdet fjeder – denne type fjeder fremstilles ved at bearbejde stangmateriale med en drejebænk og/eller fræseoperation i stedet for en spiraloperation. Da den er maskinbearbejdet, kan fjederen have funktioner ud over det elastiske element. Maskinbearbejdede fjedre kan fremstilles i de typiske belastningstilfælde som kompression/forlængelse, torsion osv.
Slangefjeder – en zigzag-mønstret tyk tråd – bruges ofte i moderne polstring/møbler.
3. Kemisk sammensætning og hovedegenskab ved Cu-Ni-legering med lav modstand
EgenskaberKlasse | CuNi1 | CuNi2 | CuNi6 | CuNi8 | CuMn3 | CuNi10 | |
Hovedkemisk sammensætning | Ni | 1 | 2 | 6 | 8 | _ | 10 |
Mn | _ | _ | _ | _ | 3 | _ | |
Cu | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | |
Maks. kontinuerlig driftstemperatur (oC) | 200 | 200 | 200 | 250 | 200 | 250 | |
Modstand ved 20°C (Ωmm²/m) | 0,03 | 0,05 | 0,10 | 0,12 | 0,12 | 0,15 | |
Densitet (g/cm3) | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 8,8 | 8,9 | |
Termisk ledningsevne (α×10⁻⁶/°C) | <100 | <120 | <60 | <57 | <38 | <50 | |
Trækstyrke (Mpa) | ≥210 | ≥220 | ≥250 | ≥270 | ≥290 | ≥290 | |
EMF vs. Cu(μV/oC)(0~100oC) | -8 | -12 | -12 | -22 | _ | -25 | |
Omtrentlig smeltepunkt (°C) | 1085 | 1090 | 1095 | 1097 | 1050 | 1100 | |
Mikrografisk struktur | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | |
Magnetisk egenskab | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | |
EgenskaberKlasse | CuNi14 | CuNi19 | CuNi23 | CuNi30 | CuNi34 | CuNi44 | |
Hovedkemisk sammensætning | Ni | 14 | 19 | 23 | 30 | 34 | 44 |
Mn | 0,3 | 0,5 | 0,5 | 1.0 | 1.0 | 1.0 | |
Cu | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | Bal | |
Maks. kontinuerlig driftstemperatur (oC) | 300 | 300 | 300 | 350 | 350 | 400 | |
Modstand ved 20°C (Ωmm²/m) | 0,20 | 0,25 | 0,30 | 0,35 | 0,40 | 0,49 | |
Densitet (g/cm3) | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 8,9 | 8,9 | |
Termisk ledningsevne (α×10⁻⁶/°C) | <30 | <25 | <16 | <10 | <0 | <-6 | |
Trækstyrke (Mpa) | ≥310 | ≥340 | ≥350 | ≥400 | ≥400 | ≥420 | |
EMF vs. Cu(μV/oC)(0~100oC) | -28 | -32 | -34 | -37 | -39 | -43 | |
Omtrentlig smeltepunkt (°C) | 1115 | 1135 | 1150 | 1170 | 1180 | 1280 | |
Mikrografisk struktur | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | austenit | |
Magnetisk egenskab | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke | ikke |